villy rundvisning km stenjpg 

Guidet byvandring

Hver sommer inviterer Skælskør Bymuseums frivillige til en vandring i den gamle købstad. Undervejs bliver fortalt anekdoter, gode, sjove, sande, fantastiske, underholdende og troværdige historier.

Byvandringerne sommeren 2019

Torsdag den 4. juli kl 19.30

Torsdag den 11. juli kl 19.30

Torsdag den 18. juli kl 19.30

Torsdag den 25. juli kl 19.30

Torsdag den 1. august kl 19.30

Torsdag den 8. august kl 19.30

Husk, at byvandringer fra i år er gratis for medlemmer af Museumsforeningen for Skælskør Bymuseum. For alle andre koster det 20kr.


I 2018 var programmet således:

Torsdage fra 28. juni til 9. august klokken 19.30-21.00

Start og slut ved Skælskør Bymuseum Algade 2

Pris 20 kroner per person, der betales forud i bymuseet inden afgang.

 Tag med på et par kilometers vandring i det gamle Skælskør og få historien om dampmøllen, kirken, fangekælderen og se huset, hvor H.C. Andersen fik ordnet tænder. Hør også om pianofabrikant C.C. Hornung, købmand Martin Lotz og brygger Jørgen Harboe og slut af med at høre vægterne synge vægtersange foran Skælskør Bymuseum.

 Ruten er på cirka to kilometer, og er for alle, der kan gå den strækning på de halvanden time, som byvandringen tager.

 Fra den gamle købmandsgård, hvor Skælskør Bymuseum har til huse i dag, går turen forbi dampmøllen, der i dag huser café og tandlæge samt kontorer, videre langs havnen til Poppelstræde op mod Gammeltorv med kirken, latinskolen og Skælskørs smukke rådhus. Efter Gammeltorv går turen forbi Skovvej 6, hvor H.C. Andersen fik ordnet sine tænder under et af sine utallige besøg på egnen. Herfra går turen ned forbi de smukke dukkehuse i Vestergade over kanalen tilbage til Skælskør Bymuseum, hvor vægterne synger klokken 21.00.